Om fotografen
Jeg hedder Emilie, og jeg er kvinden bag Photography by Emilie Haut.
Det behøver ikke at være en hemmelighed, at jeg elsker at fotografere. Passionen for at stå med et kamera i hånden, finde motiverne og forevige dem med det helt rigtige fokus har altid været der, men den blev for alvor vakt på mine mange rejser rundt i verden.
Jeg har stået på savannen og fotograferet løver og andre dyr under den afrikanske himmel. Når jeg fotograferer, forsøger jeg at finde magien i øjeblikket og gennem mine fotos gemme dem til eftertiden, så vi har noget at se på, der er smukt og tankevækkende.
Min anden store passion er heste. Jeg har elsket dem, så længe jeg kan huske, og jeg kan slet ikke lade være med at tage billeder af dem. Det kan du måske fornemme, når du kigger rundt på min side.
I 2018 sagde jeg mit faste job i it-branchen op. I stedet startede jeg som selvstændig fotograf. Det har jeg aldrig fortrudt, for det har givet mig en masse fantastiske oplevelser. Med dyr, med fotografi – og heldigvis med en masse glade kunder.
Mailingliste
Få flotte billeder og gode tilbud direkte i din indbakke
Tilmeld dig mit nyhedsbrev så du bliver en af de første til at se flotte fotos, få nyt om kampagner og modtage unikke tilbud. Det koster ikke noget, du kan afmelde når som helst. Al GDPR-lovgivning overholdes naturligvis.
Vil du se flotte billeder og have mere inspiration? Så hop over og vær med på Instagram – det gør du lige her.